Afkastet for marts måned
Marts måned var en fornuftig måned for Advice Capital Globale, da vi øgede investorernes afkast med 2,22 %. Og dermed fortsatte den positive udvikling oven på den flotte februar måned, der gav mere end 5 % i afkast. Det samlede afkast for det første kvartal i 2024 er således oppe på 8,71 % til investor.
Væsentlige positioner
Palantir Technologies:
Er fortsat vores største position med ca. 8,5 % af formuen. Desværre kunne marts ikke levere et plus og aktien faldt med 8,25 % i måneden. Når det er sagt så har aktien været fantastisk og vi har ad flere omgange været nødsaget til at sælge os ned under den lovbestemte 10 %´s grænse, og igen alene grundet kursstigninger. Samlet er aktien gået mere end 150 % på 12 måneder.
Alphabet Class A
Aktien er porteføljens næststørste position og klarede sig flot i måneden med en stigning på hele 9 %. Alphabet er mest kendt for at rumme verdens største søgemaskine på nettet, Google.
Berkshire Hathaway Inc.
Warren Buffetts verdensberømte investeringsselskab fik et plus i marts på 2,72 %. Aktien er vores 4. største position i Globale porteføljen.
Samsung Electronics Co.
I vores top 10 positioner finder vi Samsung Electronics Co., der klarede sig ganske pænt i marts med en stigning på 12,26 % og selskabet var således en af de væsentlige aktier i marts måned.
Udvalgte bidragsydere til porteføljen.
BAE Systems 8,6 %, Teva Pharmaceuticals 7,3 %, Pfizer 4,48 % og Euronext NV 3,46 %. Brookfield havde en næsten flad udvikling for marts måned men kravlede dog op med 1,6 %
Mere om de enkelte aktier
Teva ADR
Selskabet, der er verdens største selskab inden for kopimedicin, har klaret sig fornemt det seneste år og der er ingen grund til at dette skulle stoppe. Forventningerne til yderligere salg af bl.a. nye produkter er ganske plausibelt i de kommende år. Vi vurderer, at der sker et ganske betydeligt patentudløb i årene 2025 – 2027. Kort fortalt er Tevas forretningsmodel, kopierer og aktive stof og gøre den billige kopi medicin tilgængelig for kunderne umiddelbart efter at “big pharmas” produkter har patentudløb.
Der sælges en bred palette af produkter, der dagligt servicerer over 200 mio. mennesker og efter egne oplysninger skaber dette en årlig besparelse på mere end 43 mia. USD i sundhedssystemet.
Efter aggressive og delvis lånefinansierede opkøb tilbage i 2015 synes glæden efterhånden at være nedbragt til niveauer, hvor frihedsgraden og indtjening gør selskabet interessant som investeringscase. Teva har i nogen tid været en del af Globale porteføljen og vi forventer os endnu mere af aktien, selv om Teva allerede er fordoblet på godt et år.
I billedet nedenfor ses de store pharmaselskabers kommende patentudløb.
Albemarle:
Selskabet tabte lidt af pusten efter en pæn stigning på 20 % i februar og faldt tilbage med 4,13 % i marts måned. Albemarle, der er verdens største producent af lithium, er kendt for store udsving i aktiekursen i lighed med øvrige råvare-relaterede aktier. Vi vurderer fortsat, at prisen på lithium er på vej opad og at selskabet vil nyde godt heraf.
Nedenstående graf viser et klart billede af et meget voksende marked for lithium, der primært er drevet af det kraftigt voksende marked for elbiler – den grønne søjle.
Jf. bilag
ALK-Abello
ALK-Abello valgte vi at reducere i, og dette alene med baggrund i en solid kursudvikling. Vi ser ikke nogle nært forestående kurstriggere, og forventer ikke at aktien falder, dog har vi et par aktier med et større kortsigtet potentiale. Vi forventer at vende tilbage til ALK-Abello på et gunstigt tidspunkt. ALK-Abello er førende i verdens indenfor behanding af allergi
Vil du øge din position eller være medinvestor
Investeringsforeningen Advice Capital Globale er børsnoteret og kan købes i din netbank på hverdage mellem kl. 10:00 – 16:50 ved at søge på ”short name”
ACIGLO
eller direkte på ISIN-koden:
DK006096656.
Der er ikke nogen minimumsgrænse på din investering hos Advice Capital Globale
Tidligere månedsrapporter er tilgængelige via hjemmesiden, www.advicecapital.dk