Juli blev en flot måned for Vision Fond

Porteføljekommentar juli 2023

I juli måned fortsatte Vision Fond sin gode udvikling og leverede et positivt afkast på næsten 4%. Fremgangen kom i hus efter kursstigninger til 2/3 af aktierne i porteføljen, herunder de større positioner i Intel og Hexagon. Fonden har leveret positivt afkast i 8 ud af 10 måneder som børsnoteret, og afkastet år-til-dato i 2023 ligger på 16,2%.

Afkastet i juni for Advice Capital Vision Fond blev på +3,87% og indre værdi steg til 123,9 kr. per investeringsbevis. Siden børsnoteringen er fonden dermed 23,9% oppe.

Porteføljefordelingen er stort set uændret henover måneden, og Vision Fond har en god spredning blandt attraktivt prissatte vækstaktier. Sundhed vægter stadig omkring 25%, og porteføljen kan godt siges at være en anelse konservativt positioneret.

Intel og Hexagon i fokus

Hexagon Composites har længe ejet majoriteten af det børsnoterede Hexagon Purus. I juli blev udlodningen af dele af Purus-aktierne gennemført, og værdien modsvarer tæt på 7 NOK per aktie i Hexagon Composites, som vi reelt kan lægge oven i aktiekursen for at vurdere kursudviklingen. Inkl. de modtagne Purus-aktier vægter Hexagon nu i underkanten af 10% af porteføljen.

En af de andre store positioner er Intel, som har været ganske volatil i år. Aktien fik stryg tidligere i år, hvor man også varslede, at 1. kvartal sandsynligvis ville blive det sværeste kvartal. Aktien har ikke helt kunnet følge med de hurtigtløbende mere direkte AI-relaterede semiconductor-aktier som f.eks. NVIDIA, men det lykkedes alligevel Intel at stige 7% i løbet af juli. Stigningen kom især ovenpå et fornuftigt regnskab for 2. kvartal, hvor man igen kunne fremvise sorte tal på sundlinjen. Det ligner, at aktiens 1-årige deroute er stoppet, og at investorernes tillid til selskabet og dets fremtid igen er stigende.

Vi har omtalt en anden af porteføljens sværvægtere, Matas, i de seneste 2 månedsrapporter. Denne gang vil vi blot konstatere, at vi har øget vægtningen i aktien en smule i juli. En anden sværvægter i porteføljen, Lundbeck, aflægger først regnskab i august, og her bliver det spændende at se de første kommentarer til lanceringen af det i maj godkendte alzheimer-middel.

På den negative side er det bl.a. 5G eksponeringen via Ericsson og Nokia, der trækker ned i Vision Fond i juli. Hverken Nokia eller Ericsson leverede overbevisende regnskaber for 2. kvartal og begge aktier har stadig svært ved at tiltrække sig positiv opmærksomhed.

Ligesom det var tilfældet i juni var der samlet set fremgang til 2/3 af aktierne i porteføljen i juli.

På valutasiden var igen tilbagegang til den amerikanske dollar, omend betydeligt mindre end i juni. Dollarfaldet for juli kan opgøres til 0,88%, og påvirkningen af porteføljens afkast er marginalt, men ikke desto mindre negativt, da rundt regnet 25% af porteføljen er amerikanske aktier.

Små justeringer i sektorfordelingen
Heller ikke i juli har vi fundet anledning til aktivt at ændre markant på sektorfordelingen.

Green Transition står for den største ændring med et løft fra 11,1% til 14,5% vægtning, primært drevet af kursstigninger til Hexagon og Hexagon Purus. Som vi nævnte sidst, er Renewables nu inkluderet i Green Transition.

Sundhed (pharma/healthcare) faldt yderligere en smule fra 25,3% til 24,9%, mens Consumer steg marginalt fra 20,4% til 20,6%. Semiconductors faldt en smule, da vi reducerede lidt i Intel ovenpå et vel modtaget kvartalsregnskab. Sluttelig er det værd at nævne Software, som blev løftet 0,7%-point til 13,4% og her var stigningen drevet af en flot kursfremgang til Netcompany på 11%. Simcorp er uændret den dominerende vægt i Software, mens vi venter på, at købstilbuddet på 735 DKK går igennem. Det er blevet forlænget yderligere, og vi forventer nu, at det gennemføres i september.

I de øvrige sektorer er forskydningerne marginale.

Kontantandelen faldt til 1,5%, men positionen i Simcorp på ca. 7% er også at sidestille med en kontantposition.

Regnskabssæson igang
Regnskabssæsonen for særligt de amerikanske aktier kom i gang i juli måned, og der var i overvejende grad tale om positive meldinger fra selskaberne i forhold til forventningerne. Den makroøkonomiske udvikling ser stadig noget mudret ud, og vi er ikke fuldt overbevist om, at der ikke kommer mere uro senere på året.

Blandt de amerikanske aktier fortalte en nylig statistik på baggrund af de offentliggjorte kvartalsregnskaber fra 84% af selskaberne i det brede S&P 500 indeks, at indtjeningen var faldet 4,2%. Mere vigtigt var dog, at konsensusforventningerne blev slået med 7,7%, og dermed var kvartalsregnskabet på den måde måske mere et tegn på, at forventningerne var skruet ned, end på at selskaberne oplever økonomisk fremgang.

I Skandinavien går regnskabssæsonen først for alvor igang i august.

Når regnskabssæsonen er overstået bliver det igen inflation, renter, og recessionsrisikoen, der kommer i fokus. Vi har uændret tiltro til det vækstelement, der ligger i porteføljeselskabernes omsætning og ikke mindst indtjening. På sigt vil selskabernes egne præstationer overstige effekten fra en eventuel kortere recession.

Strategien og tankerne bag Vision Fond
I videoen her kan du blive lidt klogere på Vision Fond og strategien bag.

Stamdata og omkostninger

Mål
Det er målsætningen at levere et årligt afkast på mere end 10%. Vision Fund er en absolut afkast-fond, og derfor foretages der løbende vurdering og justering af den samlede risiko i fonden. Aktuelt vægter sundhedsaktierne således ganske højt.
Anbefaling
Investeringsstrategien i Vision Fund handler om at investere fornuftigt i de industrier og selskaber, der vil nyde godt af fremtidens vækstlommer og strukturel vækst. Det handler f.eks. om bæredygtighed, grøn omstilling, miljøvenlige energiformer, selvkørende biler, rumfart, digitalisering, semiconductors, sundhed og urbanisering, samtidig med at aktierne skal være rimeligt prissat.
Faktaboks
ISIN
DK0061813177
Udtrædelsesomkostninger
0,50%
Indtrædelsesomkostninger
0,50%
Løbende omkostninger
1,18%
Resultatbetinget honorar
10%
Hurdle Rate
5%

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Steen Albrechtsen medarbejder
Steen Albrechtsen, cand. merc. fir.
Faktaboks
Afkast siden notering
+23,9%
ADVICE CAPITAL VISION FUND ISIN: DK0061813177
Afdeling Advice Capital Vision Fund Investeringsforeningen Advice Capital SE-nr: 43 37 21 22
Afdelingen administreres af Invest Administration A/S.
Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet. ISIN-kode: DK0061813177 FT-nr: 11.211.002