Breakthrough Biotech august kommentar

Fondens afkast i august 2023 blev på hele -7%. For første gang i lang tid underperformede fonden et svagt biotekindeks, der gik ned med 4,8%. Den underperformance kan alene tilskrives fondens position i Galera Therapeutics, som iøvrigt har Novo Holdings som storaktionær. Selskabets værdi faldt med 80% efter man fik afvist sit lægemiddel, Avasopasem, mod bivirkninger ved kemoterapibehandling.

Den overraskende afvisning skyldes ifølge FDA, at bivirkningerne ved at indtage stoffet ikke stod mål med de gavnlige effekter af medicinen. Det er en stor skuffelse for selskabet, som nu må omgruppere totalt og skal ud og finde nye investorer. Positionen fyldte 5% af fonden, hvorfor effekten af faldet var 4%-point. Det hører til sjældenhederne, at lægemidler med BTD bliver afvist, og det er blot 2. gang i fondens historie, at vi har fået et lægemiddel afvist.

Kommercielle selskaber trækker fra
I biotek er der opstået et A og et B-hold af selskaber, hvor de kommercielle selskaber indenfor sjældne sygdomme tilhører A-holdet. Mirum er et af de selskaber, som fortsat er undervurderet i vores model, og som nu endelig også begynder at sætte kursmæssig fart. De seneste kursstigninger er drevet af deres opkøb af et andet selskab og en række store og sjældne insiderkøb. Vi tror på Mirum som en langsigtet hjørnesten i fondens portefølje.

Biotek var i august generelt mærket af ny uro omkring renter og et øget politisk fokus på de kommende forhandlinger om medicinalpriser, som ser ud til nok en gang, at blive en del af den amerikanske præsidentvalgkamp.

De store selskaber har lagt sag an mod regeringen, hvilket giver en indikation om, at der er mange penge på spil. Vi forventer, at det vil have den indvirkning på sektoren, at “me-too” selskaber, som udvikler medicin hvor der er konkurrence, vil få det meget svært og sandsynligvis ikke vil kunne forsvare at bruge milliarder af dollars til at udvikle medicin til et marked der vil blive begrænset efter et årti. Omvendt vil ny innovation og medicin til sygdomme, der ikke kan behandles i dag, blive mere attraktivt.

Hvis man skal udvikle medicin til områder med konkurrence, skal man have data og resultater med sig som er mere end blot marginalt bedre end et eksisterende lægemiddel.

Der er fortsat gang i opkøbene i small cap biotek, og der bliver indgået en del aftaler fortsat. Derimod kniber det med nye børsnoteringer og rejsning af kapital til de små selskaber.

Vi omlægger i efteråret 2023 dele af porteføljen fra small cap oncology til profitable eller nær profitable midcap biotek selskaber med henblik på at opnå mindre volatilitet og større eksponering mod sjældne sygdomme, som vi tror får et stærk 3. kvartal og 4. kvartal på salgssiden.

Stamdata og omkostninger

Mål
Afdelingens mål er at skabe et attraktivt afkast til investorerne ved at investere i en diversificeret portefølje af aktier indenfor bioteknologi, medico og farmakologi.
Anbefaling
Afdelingen henvender sig til investorer, der ønsker en eksponering til aktier indenfor bioteknologi, medico og farmakologi gennem en aktiv udvælgelse af investeringsselskaber, primært på det amerikanske marked. Afdelingen er interessant for investorer, der har en investeringshorisont på minimum 5 år.
Faktaboks
ISIN
DK0061813250
Udtrædelsesomkostninger
0,5%
Indtrædelsesomkostninger
0,5%
Løbende omkostninger
2,8%
Resultatbetinget honorar
20%
Hurdle Rate
5%

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Peter Hildebrandt
Peter Hildebrandt, cand. scient. pol.
Faktaboks
Afdeling Advice Capital Breakthrough Biotech Investeringsforeningen Advice Capital, SE-nr: 43 37 21 22
Afdelingen administreres af Invest Administration A/S.
Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet. ISIN-kode: DK0061813250, FT-nr: 11.211.003