Advice Capital Global leverede et afkast på – 2,7 % i marts måned

År til dato er afkastet – 1,5  %

De seneste 3 år har afkastet i Investeringsforeningen, Advice Capital Global leveret et afkast på 52 %, der fordeler sig som følger: 

År 2023 + 18,8 %

År 2024 + 21,2 %

År 2025 + 12,0 %

Marts måneds bedste aktier:

Commercial Vehicle Grp. + 99,4 %

Netcompany Group A/S + 20,9 %

Zymeworks Inc. + 7,5 %

Porteføljens 5 største positioner udgør 30 % ultimo marts:

Commercial Vehicle Grp. 8,8 %

Alphabet Class A 6,9 % 

Procter & Gamble 4,9 %

Novo Nordisk A/S 4,9 %

Albemarle Corp. 4,6 %

Vægtning af positioner:

Med en vægtning fra 3,9 % til 8,8 % udgør de 10 største positioner 50,6 % af Advice Capital Global porteføljen, mens de resterende 49,4 % udgøres af 15 aktier inklusiv en mindre beholdning af kontanter.

Den gennemsnitlige vægt af porteføljens top 10 positioner er 5,1 %, mens den gennemsnitlige vægt af de 15 aktiepositioner udenfor top 10 kan opgøres til 3,0 %, inklusiv en mindre kontant beholdning.

Ændringer i aktieporteføljen i marts måneden:

Reduktion:

Vi har foretaget beskedne reduktioner i vores position i følgende selskaber: Samsung Electronics, Zymeworks, Albemarle Corp., og Commercial Vehicle Group. Sidstnævnte grundet, at aktien ramte 10 % loftet efter kursstigning.

Frasalg:

Der er ikke solgt positioner i marts måned.

Køb/supplement:

Der er ikke foretaget køb i marts måned, men supplement i et enkelt selskab. 

Commercial Vehicle Group + 99,4 % for marts og 136,8 % år til dato

Commercial Vehicle Group er en amerikansk industrivirksomhed, der leverer komponenter og systemløsninger til producenter af lastbiler, busser og entreprenørmaskiner. Virksomheden producerer blandt andet kabineinteriør, elektriske systemer og sædeløsninger. CVG opererer globalt og er tæt integreret i den tunge køretøjsindustri.

CVG aflagde den 10. marts regnskab for fjerde kvartal og hele 2025. Resultaterne var ikke overvældende positive, med en EPS på -0,18 USD mod analytikernes forventning på -0,15 USD. Omsætningen faldt med ca. 8,5 mio. USD sammenlignet med året før. På trods af det svage resultat steg den justerede bruttomargin med 190 basispoint til 10,3%, som følge af operationelle effektiviseringer og omkostningsstyring.

Ledelsen forventer vækst i både omsætning og EBITDA i 2026. De prioriterer at bruge det frie cash flow til at nedbringe gælden.

Den mest markante nyhed kom den 10. marts, hvor CVG annoncerede, at de er blevet valgt som strategisk leverandør for Zoox (Amazons selvkørende bil-enhed).

CVG skal designe og levere lavspændings-ledningsnet (low-voltage wire harnesses) til Zoox’ specialbyggede robotaxi. Samme uge annoncerede Zoox et samarbejde med Uber om udrulning i Las Vegas, hvilket øger potentialet for CVG’s leverancer.

Markedet holder skarpt øje med produktionstallene for class 8-lastbiler i Nordamerika, som forventes at stige svagt fra ca. 251.000 enheder i 2025 til 260.000 i 2026.

Marts kan opsummeres som en måned, hvor CVGI viste operationel styrke dvs. bedre marginer og strategisk fremdrift (Zoox-aftalen), men hvor de finansielle resultater stadig er lidt under pres fra et udfordrende marked for tunge køretøjer. Fokus for resten af 2026 bliver eksekvering på de nye kontrakter.

Alphabet Class A – 7,8 % for marts og – 8,1 % år til dato

Alphabet Inc. Class A er moderselskabet bag Google, og et af verdens mest værdifulde techselskaber. Alphabet fungerer som et holdingselskab, hvor Google udgør størstedelen af forretningen, som består af deres søgemaskine, annoncering og YouTube. Andre forretningsområder er investeringer i fremtidsteknologier, som selvkørende biler, kunstig intelligens og sundhed.

Marts måned har været præget af markant volatilitet for Alphabet Inc., hvor aktien efter en stærk start korrigerede til kurs $274,34 mod slutningen af perioden. Selvom selskabet har cementeret sin teknologiske førerposition med den fulde udrulning af Gemini 3, og det strategiske opkøb af cybersikkerhedsfirmaet Wiz, er investorerne blevet mere forsigtige grundet eksterne faktorer.

Det primære pres på aktiekursen stammer fra et markant skift i det globale energimarked. Eskalerende geopolitiske spændinger har sendt olieprisen mod $100 pr. tønde, hvilket har skabt en direkte effekt på Alphabets driftsomkostninger. Stigende energipriser øger udgifterne til elektricitet for selskabets omfattende netværk af AI-datacentre, og presser marginerne på et tidspunkt, hvor selskabet har annonceret rekordhøje kapitalinvesteringer (CapEx) på op mod $185 mia. for 2026.

Samtidig har de høje energipriser holdt inflationen oppe, hvilket har dæmpet markedets forventninger til snarlige rentenedsættelser. På trods af denne kortsigtede modvind fastholder vi dog en positiv købsanbefaling med henvisning til Alphabets dominans inden for AI-drevet søgning, og selskabets robuste langsigtede vækstpotentiale forud for Q1-regnskabet i april.

Vores vurdering er, at der fortsat er en upside til aktiekursen, og vi holder fast i positionen. 

Albemarle Corp. + 0,5 % for marts og 26,9 % år til dato

Albemarle Corporation er en amerikansk kemikalievirksomhed med hovedsæde i Charlotte, North Carolina. Selskabet er en af verdens største producenter af lithium til batterier, men producerer også brom og katalysatorer til industrien. Albemarle har aktiviteter på flere kontinenter og leverer til sektorer som energi, elektronik, fødevarer og medicinalindustri.

I marts 2026 styrkede Albemarle Corp. sin finansielle fundament gennem en strategisk ændring af selskabets eksisterende kreditaftale (Third Amendment til Credit Agreement). Den vigtigste udvikling var en forlængelse af facilitetens løbetid til den 28. oktober 2028, hvilket sikrer langsigtet likviditet og finansiel fleksibilitet til selskabets igangværende vækstinitiativer. Aftalen indebærer desuden en optimering af rentevilkårene ved eliminering af SOFR-justeringstillægget, hvilket reducerer de løbende finansieringsomkostninger. Denne rettidige justering af kapitalstrukturen afspejler selskabets proaktive styring af gældsforpligtelser, og understøtter den overordnede strategi om at fastholde en stærk balance i et volatilt marked.

I slutningen af marts har USA og Chile underskrevet en fælles erklæring, om at indlede formelle drøftelser vedrørende kritiske mineraler og sjældne jordarter. Aftalen, som blev indgået i forbindelse med indsættelsen af Chiles nye præsident, Jose Antonio Kast, har til formål at styrke forsyningskæderne og mindske afhængigheden af Kina. For Albemarle, der har opereret i Atacama-regionen i over 50 år, forventes dette samarbejde at skabe mere stabile rammevilkår. Partnerskabet vil fokusere på både offentlig og privat finansiering af mineprojekter, genanvendelse af mineraler samt støtte til efterforskning af nye forekomster, hvilket understøtter Albemarles position som en nøgleleverandør til den amerikanske elbil- og forsvarsindustri.

Den positive kursudvikling i marts er også drevet af et kvartalsregnskab, der oversteg markedets forventninger. Denne fremgang er solidt forankret i en volumenvækst inden for “Energy Storage”-segmentet, samt selskabets vedvarende fokus på omkostningsreducerende tiltag. Samtidig har en genopretning af litiumpriserne understøttet en styrket efterspørgsel, og strammere forsyningsforhold på verdensmarkedet har fungeret som en væsentlig katalysator for investortilliden. 

Selskabet forventer en vækst i litium-efterspørgslen på godt 30 % i 2026, drevet af den globale udbredelse af elbiler og stationær energilagring. Strategisk vigtige projekter, herunder Salar-optimeringsprojektet i Chile og Meishan-anlægget i Kina, skrider frem efter planen, hvilket styrker den globale konverteringskapacitet. 

For at optimere omkostningsstrukturen har selskabet valgt at sætte Kemerton-anlægget i Australien i dvale, hvilket forventes at forbedre EBITDA-marginerne fra andet kvartal 2026.

Selskabet udviser en solid finansiel disciplin med en likviditetsreserve på ca. USD 3,2 mia. I 2025 steg den operative pengestrøm med 86 % til USD 1,3 mia., og selskabet genererede et frit cash flow på USD 692 mio. Det stærke cashflow forventes at fortsætte i 2026, understøttet af yderligere produktivitetsforbedringer på USD 100-150 mio. Albemarle har desuden 30  års aktionær venlig historik for at betale udbytte.

Strategiske frasalg og gældsreduktion i marts færdiggjorde Albemarle frasalget af sin katalysatorforretning, Ketjen, samt sin andel i Eurecat-joint venturet. Disse transaktioner har genereret et provenu på USD 670 mio. før skat, som primært målrettes gældsreduktion. Samtidig har selskabet optimeret sin kapitalstruktur, gennem en forlængelse af sin primære kreditfacilitet til oktober 2028 under forbedrede rentevilkår, hvilket sikrer den nødvendige finansielle fleksibilitet til fremtidige investeringer.

På den strategiske front har Albemarle taget et pionerskridt i Chile ved at indlede miljøgodkendelsen af et USD 3,1 mia. dyrt Direct Lithium Extraction (DLE) projekt. DLE metoden forventes at fordoble litium-udvindingen. Initiativet komplementeres af en ny strategisk aftale mellem USA og Chile om kritiske mineraler, som forventes at sikre mere stabile rammevilkår og styrke forsyningskæden til den amerikanske elbil- og forsvarsindustri.

Køb dig ind i investeringsforeningen Advice Capital Global

Vil du øge din position eller være medinvestor 

Investeringsforeningen Advice Capital Global er børsnoteret, og kan købes i din netbank på hverdage mellem kl. 10:00 – 16:50 ved at søge på ”short name” 

IAIACG 

eller direkte på ISIN-koden: 

DK0060696656

Der er ikke nogen minimumsgrænse på din investering hos Advice Capital Global. 

Tidligere månedsrapporter er tilgængelige via hjemmeside: www.advicecapital.dk

På vegne af Team Advice ønsker vi god læselyst til alle.

Managing Partner, Lars Fetterlein

Mobil 2216 4081

Faktaboks
ISIN
DK0061813250
Udtrædelsesomkostninger
0,5%
Indtrædelsesomkostninger
0,5%
Fast årligt rådgivningsfee
0,8%

Stamdata og omkostninger

Mål
Afdelingens mål er at skabe et attraktivt afkast til investorerne ved at investere i en diversificeret portefølje af aktier globalt.
Anbefaling
Afdelingen henvender sig til investorer, der ønsker en eksponering til attraktive selskaber på globale aktie markeder. Afdelingen er interessant for investorer, der har en investeringshorisont på minimum 5 år.

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Lars Fetterlein, Founding partner – God læselyst
Faktaboks
Udforsk helt ind i Advice Capital Global
Afdelingen administreres af Invest Administration A/S
Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet. ISIN-kode: DK0061813250, FT-nr: 11.211.003

Titel her

  • Emne 10%
  • Emne 10%
  • Emne 10%
  • Emne 10%

Titel her

Titel her