År til dato er afkastet på – 5,4 %.
Det var en flot måned i juli med positive afkast. Der var mange aktuelle regnskaber i juli måned, og samlet set i en positiv retning. Godt 66 % af selskaberne i S&P 500-indekset har rapporteret Q2 regnskab.
Investeringsforeningen Advice Capital Global har ad flere omgange reduceret eksponering til således, at den aktuelle USD eksponering ved udgangen af juli måned er reduceret til ca. 50 %.
Porteføljens top 5 positioner ultimo juli kan ses ved nedenstående oversigt:
Heron Therapeutics 6,4 %
Samsung Electronics 6,3 %
Leidos 6,2 %
Genuine Parts Company 6,1 %
Alphabet Class A 5,9 %
Vægtning af positioner:
Med en vægtning fra 4,0 % til 6,4 % udgør de 10 største positioner 52 % af Advice Capital Global porteføljen, mens de resterende 48 % udgøres af 14 aktier inklusiv en mindre beholdning af kontanter
Den gennemsnitlige vægt af porteføljens top 10 positioner er 5,2 %, mens den gennemsnitlige vægt af 14 aktiepositioner udenfor top 10 kan opgøres til 3,4 % inklusive en mindre kontant beholdning.
Juli månedens vindere i top 5 :
Vicore Pharma Holding AB + 20,4 %
Kering + 17,3 %
Samsung Electronics Co. + 14,2 %
D.R. Horton Inc. + 10,8 %
Alphabet Class A + 8,9 %
Selskaber som vi gennemgår i juli rapporten er følgende:
- NIKE
- Genuine Parts Company
- Kering
- Alphabet
NIKE INC. + 7,9 % i juli måned og år til dato – 1,3 %
Nike Inc. er en amerikansk virksomhed som designer og producerer tøj, sportsudstyr, sko og tilbehør på globalt plan. Nike er især kendt for sit ikoniske slogan “Just Do It”. Under Nike ejerskabet markedsføres bl.a. følgende kendte mærker: Converse, All Star og Jordan m.m. Deres primære målgrupper er segmenter i sport- og livsstilsbranchen.
Vi ventede tålmodigt på en vending i aktien, faktisk ventede vi i 4 år, før vi igen købte aktien. Indkøbt den 27. juni til kurs 71, og dette er efter en meget lang og negativ nedtur fra toppen i år 2021, hvor kursen lå i 168. Om vi kommer derop igen må tiden vise, men lige nu er der mange som ønsker Nike Inc. tilbage i porteføljen i troen på, at virksomheden succesfuldt kan gennemføre den igangsatte omstrukturering.
Selskabet har haft det svært og været præget af en lav efterspørgsel i Kina, samt mindre efterspørgsel efter sine klassiske sko-modeller: Nike Air Max, Nike Air Force o.l. Det forventes, at salget øges til detailforretninger for den kommende sæson, grundet efterspørgsel i Europa og Nordamerika. Er der tale om en mere vedholdende vending, hvilket de kommende perioder vil vise, vil det efter vores bedste overbevisning få den forventede positive indflydelse på aktiekursen. Dertil har selskabet med succes foretaget produktudvikling, specielt indenfor genrerne løb og basketball.
Positionen i Nike er stille og roligt vokset i Advice Capital Global porteføljen til en position på 3,45 % fra den indkøbte position på godt 3 %. Det virker umiddelbart som om vi har set rigtigt. I hvert fald kvitterer aktiemarked med fortsat stigning i aktien, og Nike Inc. stiger i juli måned med 7,9 %.
Genuine Parts Company + 6,3 % i juli måned og år til dato + 10,4 %
Virksomheden GPC er med base i USA en global distributør af både reservedele til biler og tunge lastbiler, samt industrielle komponenter og forsyninger. Selskabet har mere end 800.000 varenumre i kataloget.
Genuine Parts C., er ret specielt når det kommer til udbytte, selskabet har nemlig være i stand til at hævne udbytte næsten hvert år igennem en periode på 69 år. Selskabet forrenter egenkapitalen med næsten 20 % om året, og det understreger virksomhedens finansielle stabilitet, hvilket er noget som vi investorer er begejstrede for.
Selskabet byder på meget stabilitet, for eksempel har der i 100 år kun været 6 CEO.
Selskabet kom med Q2 regnskab den 22. juli, som blev pænt modtaget af aktiemarked, der sendte aktien 3,77 % op på dagen.
Tallene var lidt lavere end året før, men markedets forventninger var endnu mere negative, så alt i alt blev regnskabet og den efterfølgende spørgerunde (Q&A) en positiv oplevelse.
I fremlæggelsen af regnskabet blev der spurgt ind til toldsatser, prissætningsstrategier, udfordringer i Europa og USA, samt margin pres i bil segmentet. Det er klart at den fortsatte drøftelse og ændringer af toldsatser påvirker selskabet og skaber usikkerhed. Selskabet har rigtig mange varenumre, og der er differentieret told på en lang række af disse produkter. Bestemt ikke det nemmeste scenario at navigere i for en global aktør. Selskabet svarede godt for sig, og har gjort meget for at tage action på de områder, som de kan påvirke.
Noget af det mest interessante fra regnskabs præsentationen er efter vores vurdering, at selskabet gentager målsætninger om at spare USD 200 mio. årligt allerede fra år 2026. Endvidere bød præsentationen på en lille opjustering af indtjeningen pr. aktier, hvor det øverste indtjenings-range blev løftet til USD 8,25 pr. aktie fra USD 8,00 pr. aktie.
Kan selskabet indfri egne forventninger, vurderer vi, at det kan være attraktivt også at være med som aktionær i 2026.
Alphabet Class A + 8,9 % i juli måned og år til dato + 1,4 %
Den flotte fremgang i juli var præget af regnskab, som blev fremlagt af selskabet den 23 juli. Selskabet er i vores top-5 positioner, og har fungeret som en solid base. Det er et af de selskaber som repræsenterer “The Magnificent 7”, som er de 7 selskaber, der tilsammen fylder godt 32 % af S&P 500 index.
Der var flotte tal i regnskabet for Q2 med forøgelse af indtjening pr. aktie (EPS) på 6,5 %, og en indtægt på USD 96.4 milliarder. Der var stærk vækst i Search, YouTube og cloud-tjenester, som drev Q2 regnskabets flotte udvikling.
Fokuset på AI er stadig fuldt igang med massive investeringer i datacentre og servere, som når op på 85 milliarder USD alene i 2025. Datacentre og serverkapacitet er nødvendige for, at AI kan fungere, og dermed understøtte selskabets tjenester som Google Search, YouTube og Google Cloud. Efterspørgsel inden for disse tjenester er meget høj.
AI er konstant under udvikling, og Alphabet mener selv, at 2026 vil blive et gennembrudsår for kunstig intelligens, hvor teknologien kan handle endnu mere selvstændigt og intelligent på vegne af brugerne.
Det bliver interessant at følge udviklingen i AI, samt den konkurrence som er ved at blive skabt fra andre velkendte og store selskaber som Microsoft, OpenAI og xAI (Elon Musk).
Kering + 17 % i juli måned og år til dato – 9,1 %
Kering er en fransk koncern indenfor luksus goder, der ejer flere af verdens mest kendte modemærker, som Gucci, Saint Laurent, Balenciaga og Bottega Veneta. Virksomheden designer, producerer og sælger tøj, sko og accessories. Kering fokuserer også på bæredygtighed, og arbejder på at reducere miljøpåvirkningen fra modebranchen. Koncernen blev grundlagt i 1963, og har hovedsæde i Paris.
Vi ser, at selskabet har været under pres, og kursen nu ligger på samme niveau som i 2017. I 2021 toppede kursen i 746.97 EUR, og herefter er kursen faldet mere og mere.
I juli måned vendte kursen med en stigning på 17,3 %, fondens anden største stigning i måneden, som er utroligt flot efter et ellers skuffende kvartalsregnskab. Det virker dog til, at Kering forsøger at klare sig bedst muligt trods de makroøkonomiske udfordringer.
En af de væsentlige ændringer er bl.a. den nye kreative direktør for Gucci. Gvasalia Demna skal stå i spidsen for firmaet, og øge interessen blandt det unge segment samt hjælpe med at vende salget.
Køb dig ind i investeringsforeningen Advice Capital Global
Vil du øge din position eller være medinvestor
Investeringsforeningen Advice Capital Global er børsnoteret, og kan købes i din netbank på hverdage mellem kl. 10:00 – 16:50 ved at søge på ”short name”
IAIACG
eller direkte på ISIN-koden:
DK0060696656
Der er ikke nogen minimumsgrænse på din investering hos Advice Capital Global.
Tidligere månedsrapporter er tilgængelige via hjemmeside: www.advicecapital.dk
På vegne af Team Advice ønsker vi god læselyst til alle.
Managing Partner, Lars Fetterlein
Mobil 2216 4081