Advice Capital Global leverede et afkast på + 2 % i januar måned.

De seneste 3 år har afkastet i Investeringsforeningen, Advice Capital Global leveret et afkast på 52 %, der fordeler som på årene som følger: 

År 2023 + 18,8 %

År 2024 + 21,2 %

År 2025 + 12,0 %

Januar måneds 5 bedste aktier:

Samsung Electronics Co. + 33,7 %

Albemarle Corp. + 20,6 %

Novo Nordisk A/S + 13,6 %

Genuine Parts Company + 13 %

Infineon Technologies + 10,3 %

Porteføljens 5 største positioner udgør 32,8 % ultimo januar:

Samsung Electronics 7,5 %

Alphabet Class A 7,2 %

Novo Nordisk A/S 6,9 %

Heron Therapeutics 6,0 %

Albemarle Corp. 5,2 %

Vægtning af positioner:

Med en vægtning fra 4,0 % til 7,5 % udgør de 10 største positioner 55,4 % af Advice Capital Global porteføljen, mens de resterende 44,6 % udgøres af 15 aktier inklusiv en mindre beholdning af kontanter.

Den gennemsnitlige vægt af porteføljens top 10 positioner er 5,5 %, mens den gennemsnitlige vægt af de 15 aktiepositioner udenfor top 10 kan opgøres til 3,2 %, inklusiv en mindre kontant beholdning.

Ændringer i aktieporteføljen i januar måneden:

Reduktion:

Vi har reduceret vores position i Zymeworks Inc., og fortsætter med en beholdning på 4,3 % ultimo januar. Samsung Electronics, Albemarle Corp. og Cognizant Tech Solutions er alle reduceret minimalt, og udgør fortsat henholdsvis 7,5 %, 5,2 % og 2,4 % af porteføljen.

Køb/supplement:

Vi har suppleret i Heron Therapeutics Inc. med knap 1 % af porteføljen. Aktiekursen var i januar måned på et attraktivt kursniveau i kurs 1,22 USD, og lukkede i januar i kurs 1,32 USD. Umiddelbart en fornuftig disposition. Selskabet har en pæn vægt i porteføljen og fylder aktuelt 6 % ultimo januar. 

Vi har tidligere skrevet om casen, og refererer til vores hjemmeside, hvor vores tidligere månedsrapporter ligger: https://advicecapital.dk/

Samsung + 33,7 % for januar og 124,8 % for året 2025

Samsung er en sydkoreansk multinational virksomhed, og er en af verdens største teknologikoncerner. Samsung er især kendt for sine smartphones, tv’er, husholdningsapparater og halvlederteknologi, men virksomheden er aktiv i mange brancher. Samsung er aktiv inden for elektronik, byggeri, finans og bioteknologi.

I januar præsenterede selskabet hele år 2025 samt 4. kvartalsregnskab, som endte med at have den bedste omsætningsvækst nogensinde i ét kvartal. Væksten var primært drevet af højere efterspørgsel, og stigende priser indenfor forretningsområdet memory chips.

Memory chips er en branche, som generelt har haft høj vækst de seneste par år. Branchen driver enorme milliardinvesteringer fra internationale og globale selskaber som Meta, Alphabet m.v. AI bygger på massive mængder data der lynhurtigt skal transporteres, noget som “almindelige” ram (random access memory) ikke kan håndtere, og derfor er HBM memory chips blevet den nye standard. Samsung er en foretrukken leverandør indenfor HBM.

Når vi kigger på selskabets regnskab, var det rigtigt fornuftigt. Flere af selskabets forretningsområder havde en imponerende tocifret omsætningsvækst – heriblandt memory chips med den højeste vækst på 33 %. 

Det attraktive ved Samsung er deres forretningsmodel, da de har kontrol over hele værdikæden, f.eks. når selskabet producerer en telefon, bruger de deres egne skærme, egen hukommelse og egne processer – alt sammen er fremstillet på egne fabrikker. 

Fremadrettet vurderer vi at Samsung har gode indtjeningsmuligheder dels på grund af markedsdominans, dels på baggrund af deres kompetencer indenfor udviklingen af kunstig intelligens, et forretningsområde som vi tror vil fortsætte med at vokse de kommende år. Vi holder vores andel i Samsung på 7,5 % af porteføljen. 

Albemarle Corp. + 20,6 % for januar og 98,2 % for året 2025

Albemarle Corporation er en amerikansk specialiseret kemikalievirksomhed med hovedsæde i Charlotte, North Carolina. Selskabet er en af verdens største producenter af lithium til batterier og markedsleder inden for grundstoffet brom, der er en vigtigt bestanddel ved avanceret produktion til energi og forsvar. Albemarle har aktiviteter på flere kontinenter og leverer til sektorer som energi, elektronik, fødevarer og medicinalindustri. 

Afkastet for januar måned på 20,6 % har været rigtig fornuftigt, og dette er endda efter et 2025, som leverede et suverænt afkast tæt på de 100 %. Det som primært har drevet aktien er den stigende pris på lithium. Udviklingen kan ses i nedenstående figur for hhv. den seneste måned og år.  

Lithium er et element der kernen for batteriteknologisk kraft i dag. Samtidig med stigende priser er efterspørgslen gået op, hvilket kan henføres til en markant stigning i salget af elbiler. Markedet for elbiler er steget med over 30 % i 2025, der primært er drevet i Kina og Europa.

Samtidig noteres en meget bredere industriel anvendelse af litium-ion-batterier, hvilket skaber endnu flere forretningsmuligheder for Albemarle. 

Senest har en lang række finanshuse på baggrund af den stigende efterspørgsel på lithium, og selskabets økonomiske fremgang, løftet kursmålet på Albemarle Corp. til over kurs USD 200. Kursen er i øjeblikket på 170,6 USD

Nedenstående graf viser tydeligt den stigende prisudvikling i lithium.

Den 11. februar præsenterer Albemarle 4. kvartalsregnskabet som vi venter med spænding. Alle tidligere kvartaler i 2025 har overgået forventninger. 

Infineon Technologies Inc. + 10,3 % for januar og 32,5 % for året 2025

Infineon Technologies AG er en tysk teknologivirksomhed, der udvikler og producerer halvledere til brug i blandt andet bilindustrien, industrielektronik, energistyring og sikkerhedssystemer. Virksomheden har en stærk position inden for power semiconductors og sensorer og spiller en central rolle i den grønne omstilling gennem løsninger til elbiler, vedvarende energi og energieffektivitet. Infineon opererer globalt med produktion, forskning og salg i flere regioner.

I januar måned steg nervøsiteten igen blandt de europæiske og amerikanske markeder. Udmeldingen fra præsident Trump om at ligge mere told på europæiske lande fik investorerne hurtigt til at sælge ud. Det gik bl.a. ud over selskaber som ASML, Infineon Technologies og STMicroelectronics. Det tog dog ikke mange dage, før investorerne igen fik købelysten tilbage, hvilket også afspejles i afkastet fra Infineon. 

Det kunne være nævnt i teksten for mange andre selskaber, at der er en “Trump” effekt, der skaber høj volatilitet. Nu nævner vi det blot under Infineon. Trump trak sin trussel tilbage, hvilket er den virkelighed, vi som investorer kan forvente at navigere i – også i de kommende år.

Autoindustrien er et nøglemarked for Infineon, som er leverandør til bl.a. Tesla og andre væsentlige bilfabrikanter. En fremgang i autoindustrien med højere efterspørgsel blandt elektriske biler er godt for Infineon. 

Køb dig ind i investeringsforeningen Advice Capital Global

Vil du øge din position eller være medinvestor 

Investeringsforeningen Advice Capital Global er børsnoteret, og kan købes i din netbank på hverdage mellem kl. 10:00 – 16:50 ved at søge på ”short name” 

IAIACG 

eller direkte på ISIN-koden: 

DK0060696656

Der er ikke nogen minimumsgrænse på din investering hos Advice Capital Global. 

Tidligere månedsrapporter er tilgængelige via hjemmeside: www.advicecapital.dk

På vegne af Team Advice ønsker vi god læselyst til alle.

Managing Partner, Lars Fetterlein

Mobil 2216 4081

Faktaboks
ISIN
DK0061813250
Udtrædelsesomkostninger
0,5%
Indtrædelsesomkostninger
0,5%
Fast årligt rådgivningsfee
0,8%
Resultatbetinget honorar
15%
Hurdle rate
5%

Stamdata og omkostninger

Mål
Afdelingens mål er at skabe et attraktivt afkast til investorerne ved at investere i en diversificeret portefølje af aktier globalt.
Anbefaling
Afdelingen henvender sig til investorer, der ønsker en eksponering til attraktive selskaber på globale aktie markeder. Afdelingen er interessant for investorer, der har en investeringshorisont på minimum 5 år.

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Lars Fetterlein, Founding partner – God læselyst
Faktaboks
Udforsk helt ind i Advice Capital Global
Afdelingen administreres af Invest Administration A/S
Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet. ISIN-kode: DK0061813250, FT-nr: 11.211.003

Titel her

  • Emne 10%
  • Emne 10%
  • Emne 10%
  • Emne 10%

Titel her

Titel her