Advice Capital Global leverede et afkast på 12,6 % 2. kvartal 2026

År til dato er afkastet 11.0 %.

De seneste 3 år har afkastet i Investeringsforeningen, Advice Capital Global leveret et afkast på 52 %, der fordeler sig som følger: 

År 2023 + 18,8 %

År 2024 + 21,2 %

År 2025 + 12,0 %

Porteføljens 5 bedste aktier i Q2:

Infineon Technologies + 114,9 %

Samsung + 90,0 %

Novo Nordisk A/S + 36,3 %

Commercial Vehicle Grp. + 35,5 %

Netcompany Group A/S + 20,9 %

Porteføljens dårligst aktie i Q2:

Heron Therapeutics blev ramt af en særdeles dårlig nyhed i kvartalet, da en retslig afgørelse blev afsagt den 2. juni i en sag om patentrettigheder. Azurity Pharmaceuticals India LLP fik medhold i deres anklage mod Heron. CEO i Heron, Craig Collard, ønsker at få en appel af afgørelsen, og oplyser i en pressemeddelelse, at han vil gøre alt for at forsvare selskabets “intellectual property rights”. 

Vi vurderer, at selskabets fremtid er meget usikker, og vi ønsker ikke at supplere til trods for at aktien er faldet mere end 50 % på den dårlige nyhed. Vi har en position på ca. 2,4 % af den samlede portefølje, og vælger umiddelbart at holde positionen i håbet om at Heron får medhold i en appelsag.

Porteføljens 5 største positioner udgør 33,8 % med udgangen af Q2:

Alphabet Class A 7,7 % 

Samsung 7,2 %

Novo Nordisk A/S 6,9 %

Infineon Technologies 6,7 %

Genuine Parts Inc. 5,3 %

Vægtning af positioner med udgangen af Q2:

Med en vægtning fra 4,43 % til 7,66 % udgør de 10 største positioner 56,5 % af Advice Capital Global porteføljen, mens de resterende 43,5 % udgøres af 15 aktier inklusiv en mindre beholdning af kontanter.

Den gennemsnitlige vægt af porteføljens top 10 positioner er 5,6 %, mens den gennemsnitlige vægt af de 15 aktiepositioner udenfor top 10 kan opgøres til 2,9 %, inklusiv en mindre kontant beholdning.

Ændringer i aktieporteføljen i Q2:

Reduktion: Vi har foretaget pæn reduktion i Commercial Vehicle Group efter meget flotte kursstigninger. Omkring 2/3 af positionerne er solgt, og salget skete på fordelagtige kurser, der var noget højere end lukkekursen ultimo kvartalet.

Mindre reduktioner er sket i følgende selskaber: Mercedes-Benz Group, Volkswagen Pref., Albemarle Corp., og Teva Pharmaceuticals. 

Køb/supplement: Blandt helt nye selskaber i porteføljen er: Jack & Henry Associates, Lululemon Athletica.

Aktier vi skriver om Q2 rapporten:

Infineon Technologies + 114,9 %

Samsung + 90,0 %

Novo Nordisk A/S + 36,3 %

Novo Nordisk A/S + 36,3 % i Q2 og – 2,3 % år til dato:

Novo Nordisk er et dansk, globalt biofarmaceutisk selskab, der udvikler, producerer og markedsfører lægemidler til behandling af kroniske sygdomme. Virksomheden er verdensførende inden for diabetesbehandling og har de seneste år udvidet sit fokus markant til også at omfatte fedmebehandling samt sjældne hormonelle og metaboliske lidelser. Virksomheden opererer globalt med egen produktion, forskning og salgsorganisation.

Der er i kvartalet kommet en række gode nyheder fra Novo Nordisk, og aktiemarkedet har kvitteret med en stigning i aktiekursen på over 36 %. 

Den 6. maj var Novo aktuel med regnskab for første kvartal af 2026, og leverer et overbevisende resultat, hvor salget er øget med 32 %, dog positivt påvirket af tilbageførsel af en tidligere hensættelse under “Drug Pricing Program” i USA. Salget af Novos fedmemiddel øges med 22 % i første kvartal 2026. Operating profit i første kvartal er på kr. 59,6 mia, hvilket må siges at være ganske imponerende. 

Selskabet noterer den stærkeste GLP-1 lancering nogensinde i USA med over 2 millioner brugere til dato.

Den 22. maj giver “Committee for Medical Products for Human Use (CHMP), under det “European Medicines Agency”, en positiv anbefaling om marketing tilladelse til salg af Wegovy 7,2 mg ved injektion for patienter med overvægt. Der er tale om én samlet injektion, hvor der i dag er tilladelse til at give dosen af tre daglige omgange. Denne ændring gør det nemmere for patienten at medicinere sig.  

Vores holdning er at selskabet går bedre tider i møde, og at investorernes fokus er gået fra usikkerhed og ledelsesmæssige turbulens til et fokus på den stærke forretning med en suveræn position i form af leveringen af ca. 50 % af alt insulin i verden. Fedme forretningen, som er den nye vækstmotor, synes også at være fuldt igangsat. 

Vi vurderer et pænt fortsat kurspotentiale til Novo Nordisk de kommende måneder og år, og vil opretholde en position i top 5 af selskaber i investeringsforeningen, Advice Capital Global.

Det som du skal holde øje med er udviklingen i Kina. Den øverste ledelse har meddelt at søge om godkendelse af Wegovy-tabletten i Kina, og ansøgningen indsendes inden for få måneder. Kina er verdens næststørste lægemiddelmarked, hvor den største konkurrent vurderes at være Eli Lilly. 

Samsung + 90,0  % i Q2 og + 180,1 % år til dato:

Samsung er en sydkoreansk multinational virksomhed, og er en af verdens største teknologikoncerner. Samsung er især kendt for sine smartphones, tv’er, husholdningsapparater og halvlederteknologi, men virksomheden er aktiv i mange brancher. Samsung er aktiv inden for elektronik, byggeri, finans og bioteknologi.

Samsung Electronics leverede ekstra flotte resultater for 2. kvartal 2026. De leverer et meget stærkt omsætningstal på ca. 171 mia. sydkoreanske won, hvilket er rekordhøjt. Driftsresultat er på ca. 89,4 mia. won, hvilket er 10 gange højere end samme kvartal året før.

Drivkraften bag selskabets vækst er bl.a  den fortsat meget høje efterspørgsel efter hukommelseschips (DRAM og NAND) til AI-datacentre. Prisstigningerne på chips er hovedforklaringen bag selskabets succesfulde indtjening. 

Til trods for de rekordhøje nøgletal fra selskabet, faldt aktien efter offentliggørelsen. En mulig forklaring kan være, at markedet er bekymret for om  væksten kan fortsætte i samme tempo, eller om der er tale om en mere midlertidig situation.

Enkelte peger på, at selskabet kunne have kommunikeret endnu mere overbevisende når det gælder forventningerne til fremtiden, et stærkere signal havde passet investorerne bedre skulle det lyde.

Infineon Technologies AG + 114,9 % i Q2 og + 116,4 % år til dato:

Infineon Technologies AG er en tysk teknologivirksomhed, der udvikler og producerer halvledere til brug i blandt andet bilindustrien, industrielektronik, energistyring og sikkerhedssystemer. Virksomheden har en stærk position inden for power semiconductors og sensorer og spiller en central rolle i den grønne omstilling gennem løsninger til elbiler, vedvarende energi og energieffektivitet. Infineon opererer globalt med produktion, forskning og salg i flere regioner.

Selskabet var aktuelt med et kvartalsregnskab i maj måned, og der blev budt på flere flotte resultater. Herunder bl.a en omsætning der mere end fordoblede og et driftsoverskud, der var 19 gange højere end samme kvartal sidste år. 

Baggrunden for den seneste stigning vurderes af investorerne, at være skiftet fra at have et traditionelt bilchip produkt med den cyklicitet, som følger med bilindustrien, til at være en del af en meget spændende rejse med strukturel vækst drevet af kunstig intelligens samt elektrificering.

Mange kender NVIDIA, der fremstiller AI-processorer, og hvor aktiekursen er steget næsten eksplosivt, men som en følge af denne udvikling findes der beslægtede områder, der står foran en optur. Og det er netop her, at tyske Infineon står rigtig stærkt. De effekt halvledere der skal styrer strømmen til de nye og store AI-datacenter kræver følgende: strømkonvertering, spændingsregulering, køling og endelig strømforsyning med meget høj effektivitet. 

På ovenstående områder er Infineon blandt de allerbedste i verden, og førende indenfor flere af områderne. Når Infineon hæver deres forventninger og prognose for hele regnskabsåret 2026 er det netop med henvisning den kraftige udvikling af AI-datacentre.

Et andet område hvor Infineon står stærk er indenfor chips til automobilindustrien, området har været vanskeligt de senere år. Der er dog lyspunkter som er glædelige for selskabet nu, og det skyldes mængden af chip  indhold i nye elbiler fortsat stigende. 

Til imødegåelse af denne øgede efterspørgsel har selskabet valgt at fordoble kapaciteten på fabrikken i Dresden, en investering på ca. 5 mia. euro. Hvilket vi ser som et stærkt signal til markedet og investorerne om, at denne efterspørgsel er kommet for at blive. 

Selskabet står således med to stærke vækstdrivere, og investorer begynder i endnu højere grad at vurdere selskabet som et AI-relateret halvlederselskab frem for klassisk industriselskab, så de positive kursbevægelser kan fortsætte fremadrettet. Specielt er det positivt, hvis AI-strømforsyning bliver en større del af omsætningen. Kigger vi på risici, er svag efterspørgsel efter elbiler, global recession, fald i chip priser og naturligvis den geopolitiske usikkerhed faktorer, men dette vil ramme de fleste selskaber negativt. 

Nuværende værdiansættelse vurderes fortsat som attraktiv til trods for årets fordobling i aktiekursen. 

Køb dig ind i investeringsforeningen Advice Capital Global

Vil du øge din position eller være medinvestor 

Investeringsforeningen Advice Capital Global er børsnoteret, og kan købes i din netbank på hverdage mellem kl. 10:00 – 16:50 ved at søge på ”short name” 

IAIACG 

eller direkte på ISIN-koden: 

DK0060696656

Der er ikke nogen minimumsgrænse på din investering hos Advice Capital Global. 

Tidligere månedsrapporter er tilgængelige via hjemmeside: www.advicecapital.dk

På vegne af Team Advice ønsker vi god læselyst til alle.

Managing Partner, Lars Fetterlein

Mobil 2216 4081

Faktaboks
ISIN
DK0061813250
Udtrædelsesomkostninger
0,5%
Indtrædelsesomkostninger
0,5%
Fast årligt rådgivningsfee
0,8%

Stamdata og omkostninger

Mål
Afdelingens mål er at skabe et attraktivt afkast til investorerne ved at investere i en diversificeret portefølje af aktier globalt.
Anbefaling
Afdelingen henvender sig til investorer, der ønsker en eksponering til attraktive selskaber på globale aktie markeder. Afdelingen er interessant for investorer, der har en investeringshorisont på minimum 5 år.

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Lars Fetterlein, Founding partner – God læselyst
Faktaboks
Udforsk helt ind i Advice Capital Global
Afdelingen administreres af Invest Administration A/S
Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet. ISIN-kode: DK0061813250, FT-nr: 11.211.003

Titel her

  • Emne 10%
  • Emne 10%
  • Emne 10%
  • Emne 10%

Titel her

Titel her