Det giver et år til dato afkast på – 5,7 %
Vores investeringsforening i biotek handler om at finde fremtidens vindere, og her spiller FDA en afgørende rolle, da det er tildelingen af BTD fra FDA, som er første kriterium for os inden der investeres.
Det store børsnoterede biotekmarked er i USA, og derfor kan vi ikke undgå at være eksponeret for USD. Potentialet er dog betydeligt, og vi er også i plus, når vi renser for USD, men vi savner lige et par overtagelser med betydelig præmie til børsværdi før det bliver rigtig sjovt.
Information om hvorledes du kommer med i investeringsforeningen, Advice Capital Breakthrough Biotech fremgår af sidste side i rapporten.
Vægtning af positioner:
Med en vægtning fra 4,2 % til 7,8 % udgør de 10 største positioner 51,7 % af Advice Capital Breakthrough Biotech porteføljen, mens de resterende 48,3 % udgøres af 12 aktier inklusiv en mindre beholdning af kontanter.
Den gennemsnitlige vægt af porteføljens top 10 positioner er 5,2 %, mens den gennemsnitlige vægt af 12 aktiepositioner udenfor top 10 kan opgøres til godt 4 %.
Top 5 positioner i porteføljen:
Nedenstående 5 aktier udgør knap 32,7 % af porteføljen ultimo juni:
- Amylyx Pharmaceuticals Inc.
- Heron Therapeutics
- Zymeworks Inc.
- Acadia Pharmaceuticals
- TG Therapeutics
Månedens top 5 Vindere:
Amylyx Pharmaceuticals Inc. + 33,8 %
Mirum Pharmaceuticals + 16,4 %
Heron Therapeutics + 13,1 %
Caribou Biosciences + 12,5 %
Zymeworks Inc. + 11,8 %
Månedens top 5 Tabere:
Cantargia AB – 8,4 %
Vicore Pharma Holding AB – 8,2 %
Schrodinger Inc. – 6,5 %
Genmab A/S ADR – 2,5 %
Acadia Pharmaceuticals – 2 %
De selskabet som vi gennemgår i juni rapporten er følgende:
- Amylyx Pharmaceuticals (AMLX)
- Heron Therapeutics (HRTX)
- Zymeworks Inc. (ZYME)
- Vicore Pharma Holding AB (VICOR)
Amylyx Pharmaceuticals + 33,8 % i juni måned og år til dato + 69,1 %
Amylyx Pharmaceuticals er et amerikansk biotekselskab, der udvikler behandlinger til neurodegenerative sygdomme som ALS. Selskabet har desuden opnået FDA´s Breakthrough Therapy Designation for “avexitide”, et lægemiddel mod en sjælden blodsukkerforstyrrelse.
Netop i Amylyx findes et stort sammenfald af interesser mellem aktionærerne og ledelsen, når det kommer til selskabets kursudvikling på børsen. Årsagen er, at topledelsen ejer betydelige aktieposter i selskabet. Det er ikke altid afgørende for vores beslutning om at investere, men når ledelsen i som i dette tilfælde har for omkring DKK 100 mio. med selv, så er det noget vi anser som et godt tegn. I investor tilfældet med Amylyx Pharmaceuticals har det været en stor medvirkende årsag til at investere.
Den væsentligste nyhed fra selskabet kom den 3. juni, hvor selskabet meddelte, at FDA har tildeling af “fast track designation” vedrørende AMX0114 til behandling af “Amytrophic Lateral Sclerosis” eller blot ALS.
For at forstå det signifikante ved at modtage et “fast track program” fra FDA, skal vi starte med at slå fast hvad “fast track” er for en størrelse.
“The FDA’s Fast Track program is a process designed to speed up the development and review of new drugs and biologics intended to treat serious conditions and address unmet medical needs. This program aims to get potentially life-saving treatments to patients sooner”
Det særligt bemærkelsesværdige ved Fast Track-status er, at FDA dermed anerkender tre afgørende forhold: at sygdommen er alvorlig, at der aktuelt ikke findes en effektiv behandling, og at der er behov for at fremskynde godkendelsesprocessen af en ny potentiel behandling. Det er med andre ord en klar indikation på, at det pågældende lægemiddel vurderes som lovende. For selskabet er det derfor meget positivt, og det bringer kommercialiseringen et væsentligt skridt nærmere.
For at opnå fast track kræver FDA også en sandsynliggørelse af, at det aktive stof AMZ0114 har potentiale til at behandle sygdommen ALS. Dette er sket, og det fjerner noget af risikoen ved aktien for os investorer.
Den verdensberømte fysiker, Stephen Hawking led af ALS og levede med sygdommen i mange år. De fleste dør som regel 3-5 år efter at sygdommen er konstateret. Sygdommen lammer gradvis kroppens muskler men påvirker typisk ikke hjernen. Sidst i forløbet har patienterne svært ved at tale, synke og trække vejret.
Fra en undersøgelse i 2022 vurderes det at der på verdensplan findes 33.000 personer der lider af ALS, så der er tale om en sjælden sygdom, men kommer Amylyx i mål med en behandling af sygdommen vil prisen omvendt være betydelig.
Der er en gennemgang af selskabets øvrige produkter mm. i tidligere Advice Capital Breakthrough Biotech rapporter.
Blot for den gode ordens skyld, så er ALS er blot et af flere produkter som Amylyx forsøger at finde en behandling for.
Heron Therapeutics + 13,1 % i juni måned og år til dato 35,3 %
Den farmaceutiske virksomhed Heron Therapeutics havde en ganske fornuftig juni måned med et afkast på 13,1 %. Heron er en af vores største positioner med en andel på 7,8 % af porteføljen ultimo juni.
Heron Therapeutics udvikler og kommercialiserer behandlinger for akut pleje samt onkologi. Deres produktportefølje består af førsteklasses behandlinger, som adresserer uopfyldte medicinske behov især inden for smertelindring og behandling af kvalme forårsaget af kemoterapi.
Vi nævnte virksomheden i maj måned i Global-porteføljen, hvor vi har en position, og vi kan konstatere at virksomheden igen viser tænder efter en ellers kaotisk maj måned med kursfald på op til 28 %. (Det nævnes i vores Global-rapport).
Det er fortsat vores forventning, at selskabet kan blive overtaget af et langt større Pharma-selskab, og skulle det ske, forventer vi naturligvis en flot præmie i nuværende børsværdi. Vi ved at CEO Craig Collard via tidligere senior positioner har udviklet selskaber fra ren biotek til en blomstrende kommerciel forretning, der efterfølgende blev solgt. Vi vurderer at Heron bliver overtaget af et BIG Pharma selskab med en stor præmie til børskurs inden for 12 måneder.
Zymeworks Inc. + 11,8 % i juni måned og – 14,2 % år året
Zymeworks er en biotek-virksomhed, som udvikler og kommercialiserer lægemidler til behandling af kræft og autoimmune sygdomme. Virksomheden samarbejder med flere store medicinalvirksomheder, og deres hovedprodukt Zanidatamab er allerede godkendt til visse typer kræft.
Virksomheden var aktivt ude i flere konference i juli måned ved bl.a. Goldman Sachs Global Healthcare og Citi European Healthcare. De var også ude og præsentere kliniske data ved den årlige ASCO og ESMO konference.
En af de større nyheder var dog i slutningen af måneden da virksomheden blev optaget i Russell 2500 Growth Index, som er et markedsindeks med både små og mellemstore amerikanske virksomheder med høj vækstpotentiale. En vigtig “milestone” for Zymeworks, idet det øger awareness og potentielt kan tiltrække mere kapital.
Zymeworks har en bred produktportefølje og hovedprodukt er Zanidatamab, som er virksomhedens eneste kommercielle produkt. I samarbejde med virksomhederne JAZZ Pharmaceuticals og BEONE udvikles der produkter til flere kræftsygdomme.
To produktkandidater, ZW171 og ZW191, er i fase 1. De udvikles af virksomheden selv, og udgør en potentiel behandling mod kræft primært i lunger og æggestokke.
De er i samarbejde med Johnson & Johnson i fase 1 med produktkandidat JNJ-78278343 mod behandling af en særlig type prostatakræft.
Virksomheden har 4 kandidater som er i den kliniske udviklingsfase, ZW251, ZW220, ZW209, og ZW1528. Hvilket er inden for lever-, lunge-, og æggestokkræft samt KOL.
Vicore Pharma Holding AB – 8,2 % i juni måned og – 1,4 % for året
Vicore er et svensk biotekselskab i udviklingsfasen med fokus på en ny klasse lægemidler til behandling af respiratoriske og fibrotiske sygdomme, med særlig fokus på idiopatisk lungefibrose (IPF).
Virksomhedens hovedprogram, Buloxibutid, har fået tildelt Orphan Drug og Fast Track Designation fra den amerikanske myndighed FDA.
Den mere tekniske side af sagen er Buloxibutid (tidligere kendt som C21) er et lille molekyle, der fungerer som en agonist for angiotensin II subtype 2-receptoren (AT2R). Virkningen er velbeskrevet i videnskabelige artikler, hvilket gør os mere komfortable i investeringen.
Vi er særligt begejstret for de andre store og professionelle investorer, som har fundet vej til en mulig blockbuster, når og hvis det lykkes at få Buloxibutid kommercialiseret. Specielt er vi glade for at se Sanofi (top 5 investor) er blandt investorerne, og de kan om nogen løfte selskabet af børsen i en kontant handel, måtte de ønske det på et tidspunkt. Vi vurderer, at netop Sanofi ender med at overtage hele selskabet med en pæn præmie til børskurs.
Det er måske lidt tidligt at tale om værdiansættelse af selskabet, når der er flere forbehold og risikofaktorer som skal passeres inden vi når målstregen, men vi kan fint regne en fordobling af den nuværende børsværdi ind i aktien på 12 måneder. Den store upside er med til at vi ikke ryster på hånden, når aktien går 10-15 % op eller ned indenfor et par måneder.
På samme måde som vi godt kan lide at det er FDA, som kvalificerer om et lægemiddel har potentiale (der er hele strategien bag investeringsforeningen), er vi næsten lige så begejstrede når BIG Pharma køber op i selskabet grundet deres dybe faglig indsigt.
Vi har haft ikke mindre end 17 overtagelser i Advice Capital Breakthrough Biotech over en 4 årig periode, og det er et flot resultat med tanke på, at vi i gennemsnit har 24 selskaber i porteføljen.
Investeringsstrategi med BTD
Da investeringsstrategien tager udgangspunkt i BTD, som administreres af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA), synes vi det er relevant at gentage hvad BTD dækker over.
“Breakthrough Therapy designation is a process designed to expedite the development and review of drugs that are intended to treat a serious condition and preliminary clinical evidence indicates that the drug may demonstrate substantial improvement over available therapy on a clinically significant endpoint(s)”
“A drug that receives Breakthrough Therapy designation is eligible for the following:
- All Fast Track designation features
- Intensive guidance on an efficient drug development program, beginning as early as Phase 1
- Organizational commitment involving senior managers”
De amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) indførte BTD med det formål at få lægemidler til behandlingen af patienter med livstruende sygdomme, eller sygdomme hvor eksisterende lægemidler havde meget alvorlige og uacceptable bivirkninger, hurtigere ud på markedet. Det er derfor klart, at fremtidens succesfulde lægemidler er hjulpet på vej med BTD.
Det unikke i Advice Capitals investeringsproces i Biotek fonden er, at vi ikke gør os til eksperter i om et lægemiddel er fremragende eller ej, det overlader vi helt til FDA. Første kriterium mod en plads i Advice Capital Breakthrough porteføljen er således, at et produkt har eller tildeles BTD.
Køb dig ind i investeringsforeningen
Vil du investere i fremtidens lægemidler sammen med os, så køb Investeringsforeningen Advice Capital Breakthrough Biotech, som er børsnoteret, og kan købes i din netbank på hverdage kl. 10:00 – 16:50 ved at søge på enten “tickeren”
IAICBB
eller direkte på ISIN-koden:
DK0061813250
Der er ikke nogen minimumsgrænse ved investering i Advice Capital Breakthrough Biotech Fund.
På vegne af Team Advice ønsker vi god læselyst
Managing Partner, Lars Fetterlein
Mobil 2216 4081