Januar Månedsrapport Globale

Månedsrapport billede

Opsummering

  • Frygt for en global spredning af Coronavirus skabte usikkerhed på aktiemarkederne verden over i slutningen af januar. Den kinesiske centralbank skød 173 mia. USD ind i det kinesiske banksystem for at skabe likviditet på den første børsdag efter det kinesiske nytår
  • USA og Kina underskrev en fase-1 handelsaftale. Der kommer ikke flere delaftaler på denne side af præsidentvalget i USA. Det springende punkt er så, om USA og Kina opfylder fase-1 aftalen og ikke springer fra aftalen.
  • Storbritannien forlader EU med udgangen af januar 2020 og mere end 4 årtiers medlemskab ophører. Udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien er gældende frem til udgangen af 2020 og kan herefter forlænges i op til 2 år.
  • Den amerikanske præsident, Donald Trump, fortsætter presset mod den amerikanske centralbank for en rentesænkning. På januars rentemøde fastholdt den amerikanske centralbank renten uændret. Centralbanken vurderer fortsat at den amerikanske økonomi er stærk og vurderer samtidig forløbet omkring udbrudet af coronavirus og eventuel negativ økonomisk effekt på nedlukning af byer i Kina.
  • Bloomberg bragte i januar en nyhed om interesse fra det canadiske selskaber Bombardier for at slå dets togforretning sammen med Alstom SA. De europæiske konkurrencemyndigheder bremsede senest i 2019 Alstom og Siemens i at slå deres togdivisioner sammen.
  • Amazon.com præsenterede et stærkt regnskab der var bedre end forventet på både omsætning og indtjening (EPS). Noget analytikere havde fokus på var omkostningerne på det nye one-day Prime program, da det har betydet omstruktureringer af lager til distribution. Aktien steg 7% på regnskabet.
  • Microsoft fortsætter væksten i forretningen og indtjeningen. Specielt den cloud baserede computing platform kunne notere en vækst på 62%. Også andre dele af forretningen vokser med flotte to cifrede vækstrater. Linkedin der er blevet en del af Microsoft efter opkøbet tilbage i 2016 har øget antallet af brugere med 50% siden opkøbet. Omsætningen voksede med 24% jf. det seneste regnskab. Aktien steg 2,82% på regnskabet der var bedre end forventet på omsætningen og indtjeningen.
Del: