Vision Fund giver 6,7% afkast i december 2023

Advice Capital Vision Fund
Vision Fund fik en rigtig flot afslutning på 2023, da den gode stemning på de generelle finansielle
markeder fortsatte. Vi så flotte præstationer i flere af porteføljens tunge aktier, og det samlede
resultat for december blev en stigning på 6,7 %.

Status ved udgangen af fondens første hele år som børsnoteret er, at Advice Capital Vision Fund
har leveret positivt afkast i 10 ud af 15 måneder, og afkastet for 2023 blev på 10,51%. Siden
børsnoteringen i november 2022 har vores investorer modtaget et afkast på 17,8 %.
Advice Capital Vision Funds indre værdi steg til 117,76 kr. per investeringsbevis.

I decembers første uge købte vi aktier igen og var tæt på at være fuldt investeret gennem det meste af
måneden. Efter gode stigninger reducerede vi igen lidt mellem jul og nytår, hvor nogle aktier
klarede sig rigtig godt. Vi går ud af året med Sundhed som den største sektor på 26,4 %, mens
Forbruger er næststørst med 22,6 %.

December nød godt af rentetoppen
Det markante stemningsskifte i november var den fortsatte drivkraft i årets sidste måned, hvor
aktiviteten på markederne traditionelt er faldende henimod årsafslutningen.
De makroøkonomiske nøgletal gav i december ikke anledning til at korrigere det tegn på en snarlig
rentetop, som investorerne tydeligt så og reagerede på i november. Signalet og den overordnede
holdning var derfor stadig, at den økonomiske aktivitet og inflation er på vej ned i et passende
tempo. Denne bløde landing mindsker presset på centralbankernes behov for at fastholde høje
renter til at dæmpe økonomien yderligere.

Efter de kraftige markedsbevægelser i november og december begynder man dog allerede nu, at
stille spørgsmålstegn ved, om investorerne fik taget lidt for meget forskud på centralbankernes
forventede rentefald, som jo allerede har aflejret sig i betydelige fald i markedsrenterne. De er
nemlig faldet så hurtigt, at bekymringen nu begynder at være om det hurtige fald i sig selv kan
være inflationsskabende. Det vil igen øge presset på centralbankens behov for høje renter, og
dermed mindske investorernes tro på rentefaldet størrelse og hastighed.
Vi ser det mest som en naturlig bagudskuende forklaring på den lidt forsigtige start på 2024, mens
vi venter på at regnskabssæsonen starter. Der er endnu for få data til at drage store konklusioner.

Intel slutter flot af.
Porteføljens største aktier gjorde det generelt ganske godt i december, og vi så stigninger på
mindst 10 % til bl.a. Matas, Hexagon Composites og chip-producenten Intel. Andre
chips/semiconductor-aktier som Infineon og Qorvo leverede også pæne afkast på 6-15 % i
december måned.

Vores 5G eksponering via svenske Ericsson fik medvind fra en gigantisk amerikansk ordre fra
AT&T, og aktien steg med 21 % i december. Nokia var til gengæld en af de få aktier i porteføljen,
der gik tilbage i december.
Både Matas og Intel har været blandt de tungeste i porteføljen gennem hele året, og det er derfor
tilfredsstillende, at status for 2023 er et flot afkast til begge aktier. Særligt i Intel mener vi nu, at
aktien efter en stigning på 90 % har indhentet en væsentlig del af sit kursefterslæb, og vi har kort
før nytår solgt den altovervejende del af positionen på kurs niveau 50-51 USD.
Med en vægt på 8 % fastholder vi Matas som porteføljens største position lidt endnu, omend det
også skal nævnes, at vi er begyndt at sælge en lille smule her, efter at aktien har leveret en stigning
på 70 % i 2023 inkl. udbytte. Potentialet i aktien er stadig betydeligt, men vi har også stor respekt
for, at integrationen af KICKS og investeringen i det nye logikstikcenter skaber et par travle år, hvor
resultatforbedringerne måske ikke kommer som perler på en snor. Efter den flotte kursstigning er
investorernes forventninger naturligvis løftet, og det efterlader mindre plads til selv små
skuffelser.

På den skuffende side har vi i 2023 set pæne fald til flere af vores sundhedsaktier, som vi dog
uændret har solide forventninger til. Ligesom det f.eks. var tilfældet med Intel i 2022, har det i
2023 nok været sundhedsaktierne, som ikke var in hos investorerne. Med et afkast på 20 % er
Lundbeck en af undtagelserne i 2023, og vi ser frem til et 2024-aktieår, som måske nok bliver lidt
sværere end man umiddelbart skulle tro. Lige præcis der kan vi se et godt potentiale i fondens
eksponering mod sundhedsaktier, som alle leverer underliggende vækst i omsætning og
indtjening år efter år.
Sektorvægtningen var i grove træk uændret efter december måned. Qua salget af Intel faldt
eksponeringen til semiconductors en anelse, mens både Sundhed og Green Transition steg med
ca. 2 %-point.

I december har vi suppleret i flere af fondens positioner, men har ikke tilføjet nye positioner til
porteføljen. Efter salget af bl.a. Intel, slutter vi året med en kontantandel på 7,5 %, hvilket er lidt til
den høje side. Hvis vi ser lidt tømmermændsprægede markeder i januar er vi klar til at gå på
indkøb igen i nye og eksisterende positioner.

Sanity-check I januar:
I sidste halvdel af januar begynder selskabernes 4. kvartalsregnskaber at komme, og så træder de
makroøkonomiske faktorer lidt i baggrunden igen. Det bliver meget interessant at se, hvordan
selskaberne ser på verden efter den optimistiske afslutning på 2023. Med andre ord bliver der tale
om et lille ”sanity-check”, som for en stund kan sætte dagsordenen på de finansielle markeder.

Vil du være medinvestor?
Investeringsforeningen Advice Capital Vision er børsnoteret og kan købes i din netbank på hverdage mellem kl. 10:00 – 16:50 ved at søge på enten tickeren ”ACIVF” eller
direkte på ISIN-koden: DK0061813177.

Der er ikke nogen minimumsgrænse på din investering hos Advice Capital A/S.

Stamdata og omkostninger

Mål
Det er målsætningen at levere et årligt afkast på mere end 10%. Vision Fund er en absolut afkast-fond, og derfor foretages der løbende vurdering og justering af den samlede risiko i fonden. Aktuelt vægter sundhedsaktierne således ganske højt.
Anbefaling
Investeringsstrategien i Vision Fund handler om at investere fornuftigt i de industrier og selskaber, der vil nyde godt af fremtidens vækstlommer og strukturel vækst. Det handler om bæredygtighed, grøn omstilling, miljøvenlige energiformer, selvkørende biler, rumfart, digitalisering, semiconductors, sundhed og urbanisering, samtidig med at aktierne skal være rimeligt prissat.
Faktaboks
ISIN
DK0061813177
Udtrædelsesomkostninger
0,50%
Indtrædelsesomkostninger
0,50%
Årligt fast rådgivningsfee
1%
Resultatbetinget honorar
10%
Hurdle Rate
5%

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Steen Albrechtsen medarbejder
Steen Albrechtsen, cand. merc. fir.
Faktaboks
Afkast siden børsnotering, november 2022
17,8%
Afdeling Advice Capital Vision Fund Investeringsforeningen Advice Capital SE-nr: 43 37 21 22
Afdelingen administreres af Invest Administration A/S.
Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet. ISIN-kode: DK0061813177 FT-nr: 11.211.002