Afkastet for maj måned var et plus på 4,8 % år og afkastet år til dato 2023 kan opgøres til plus 12,6 %. Ultimo kursen i maj måned i Advice Capital Globale kan opgøres til kurs 93,28.
Vores omlægninger og forbedrede sammensætning af porteføljen fra sidste måned har båret frugt, det bliver mere grønt og det bliver mere lønsomt. Vores største position Palantir som vi ejede i forvejen og suppleret i har bidraget meget positivt. Kursen steg hele 89 % fra primo maj til ultimo maj og det ser vi trods alt ikke så tit.
Alphabet, der er 3. største position i Advice Capital Globale med en vægt på godt 5,5%, er da også værd at nævne, idet aktien steg med 14,5 % i maj måned og således også bidrog flot til det samlede afkast.
AI produktet fra Google, der blev lanceret i maj, forventes at tage markedsandele fra både Chat GPT og Microsofts Bing chat, da
versionen fra Google synes overlegen.
Makro
Markedet har det sidste stykke tid været præget af uroligheder fra USA, som har diskuteret gældsloftet og er nu endelig kommet på plads. I hvert fald for det næste års tid. En beslutning om at hæve gældsloftet imod at skære i offentlige ydelser, har sat det finansielle marked i mere
rolige hænder.
AI “Artificiel Intelligence” også været et domineret tema på marked de sidste uger. Efter lancering af Chat GPT fra Open AI og de efterfølgende modeller Microsoft Bing og Google Bard, har verden set endnu en ny teknologisk udvikling som kun lige er startet.