Vision Fond – Fornem start til vækstaktier i 2023

Porteføljekommentar januar 2023

Starten på 2023 har været ganske god på de finansielle markeder, hvor en stigende tro på, at inflationen er hastigt på vej ned forplantede sig til stigende aktiekurser. Det var dermed nok engang de overordnede makrofaktorer, der bevægede markederne og trumfede udviklingen i de enkelte selskaber. Inflation, renter og recession var således stadig nøgleordene, der gik igen overalt, omend vi dog heller ikke må glemme, at de første 4. kvartalsregnskaber tikkede ind fra nogle af selskaberne i porteføljen.

Januar blev således en god måned, hvor investorerne igen fik lyst til aktier ovenpå den svære afslutning på 2022. Med sin eksponering mod vækstaktier betød det for Advice Capital Vision Fond en solid stigning på 6,12% til kurs 113,17 per investeringsbevis heover måneden. Siden børsnoteringen er fonden dermed 13,17% oppe på 3½ måned. Afkastet år-til-dato i 2023 ligger naturligvis også på 6,12%.

Hvor december var fattig på store kursbevægelser, var det modsatte gældende i januar. Hele 9 selskaber i porteføljen oplevede 2-cifrede procentuelle ændringer, mens kun 3 selskaber gik tilbage, og det var absolut marginale tilbagefald på -1%. Vi så bl.a. gode stigninger til de fleste af porteføljens tyske aktier relateret til autoindustrien og chips, ligesom positionerne med en mere rendyrket vækstaktie-karakter også leverede et flot comeback. Her kan f.eks. nævnes Elekta, Meta, Hexagon, m.fl.

I løbet af måneden har vi også sat mere kapital i spil og har øget i primært eksisterende aktier i porteføljen. Enkelte nye aktier er også tilføjet, omend med relativ lav vægtning. På sektorniveau er ændringerne lidt mere tydelige, idet sundhed (healtchcare) er løftet fra 18% til 26% vægtning og software er løftet med 4,5 %-point. I de øvrige sektorer er forskydningerne marginale. Stigningen i sundhed er finansieret af faldet i kontantbeholdningen. Den øge investeringsgrad skal ses som et ønske om at øge eksponeringen mod markedet, men under hensyntagen til det gode købmandsskab, der ligger indbygget i fondens GARP-strategi (Growth at A Resonable Price).

På regnskabssiden var den væsentligste begivenhed nok regnskabet fra Intel, som ikke levede op til markedets kortsigtede forventninger. Aktien faldt henved 10% fra morgenstunden men allerede efter én dag var halvdelen indhentet igen. I den følgende uge var aktien tilbage på niveauet før regnskabet, hvilket dels skyldes de generelt positive markeder, men også at investorerne kom sig over chokket og ligesom os ser på den langsigtede vækstcase. Intel kravler stille og roligt opad i vægtning i fonden og er nu en top 5 investering.

Regnskabet var skuffende for 4. kvartal 2022, ligesom udsigterne for 1. kvartal 2023 bestemt heller ikke var prangende. En del af problemet er den makroøkonomiske udvikling, men også mere specifikke ting som lagernedbringelser rammer forretningen i øjeblikket. Vor investering i Intel er bestemt ikke kortsigtet, så derfor ryster vi på ingen måde på hånden.

Kontantbeholdningen ligger på 4,78% ultimo måneden mod 11,5% primo. En modvægt til kontantdrænet fra tilkøbene i porteføljen var, at tilbuddet på SLM blev gennemført hurtigere end ventet. Endelig afregning fandt således sted ultimo januar, eller op mod 2 måneder før den seneste udmelding.

Februar byder på flere årsregnskaber fra særligt de europæiske selskaber, der som hovedregel er lidt langsommere end de amerikanske. Interessen samler sig naturligt om dels en eventuel afmatning i 4. kvartal og mere vigtigt om forventningerne til i år. Vision Fonden er eksponeret mod fortsat optur i takt med at inflationsfrygten aftager.

Stamdata og omkostninger

Mål
Det er målsætningen at levere et årligt afkast på mere end 10%. Vision Fund er en absolut afkast-fond, og derfor foretages der løbende vurdering og justering af den samlede risiko i fonden.
Anbefaling
Investeringsstrategien i Vision Fund handler om at investere i de industrier og selskaber, der vil nyde godt af fremtidens vækstlommer og strukturel vækst. Det handler f.eks. om bæredygtighed, miljøvenlige energiformer, selvkørende biler, rumfart, digitalisering, semiconductors, genomics og urbanisering, samtidig med at aktierne skal være rimeligt prissat.
Faktaboks
ISIN
DK0061813177
Udtrædelsesomkostninger
0,50%
Udtrædelsesomkostninger
0,50%
Løbende omkostninger
1,18%
Resultatbetinget honorar
10%
Hurdle Rate
5%

Disclaimer: Denne månedsrapport skal ikke opfattes som et tilbud om at købe investeringsbeviser i Selskabet. Dokumentet udgør ikke investeringsrådgivning og skal udelukkende ses som information. Information indeholdt heri kan ikke garanteres at være korrekt, fuldstændigt eller opdateret og læses på eget ansvar. Advice Capital er på ingen måde ansvarlig for skader eller tab opstået ved brug af denne information. Tag ikke beslutninger uden at rådføre dig med en professionel investeringsrådgiver. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

Steen Albrechtsen medarbejder
Steen Albrechtsen, cand. merc. fir.
Faktaboks
ADVICE CAPITAL VISION FUND ISIN: DK0061813177
Afdeling Advice Capital Vision Fund Investeringsforeningen Advice Capital SE-nr: 43 37 21 22
Afdelingen administreres af Invest Administration A/S.
Denne afdeling er godkendt i Danmark og reguleres af Finanstilsynet. ISIN-kode: DK0061813177 FT-nr: 11.211.002