Afkast
År til dato er afkastet på – 8,2 %. Afkastet i 2024 var på + 17,4 %.
Udviklingen i måneden kan fortsat henføres til et skift i markedets sentiment, som er forårsaget af Trumps toldkrig. Markedet synes nu at bevæge sig tilbage til noget, der minder om en normal tilstand, hvor gode aktier får lov til at stige i kurs.
Valuta
Dollars kursen har udviklet sig negativt indtil videre i 2025 med et fald på 8,5 %, og effekten på Vision porteføljen er negativ med 3,7 % for året, da 43 % af aktierne er i USD. Omvendt kan man sige, at aktier i lokal valuta “kun” falder med 4,8 % for de første 4 måneder af 2025.
USD var lavest den 21. april med en kurs på 6,49, men ser også ud til at rette sig. April måned lukker med en USD kurs på 5,59, det er et fald i måneden på hele 4,6 %. Faldet i USD skete hovedsageligt i marts og april måned.
Vision Funds eksponeringen over for SEK er godt 12 %, og valutaen har ikke haft nogen væsentlig påvirkning på afkastet i år. SEK startede året i kurs 65, og april lukkede i kurs 68, så en lille valuta medvind fra SEK.
I alt fairness skal det bemærkes, at det er vanskeligt at lave prognoser for valutakursudvikling. Advice Capital kan reducere i amerikanske aktier, og på den måde mindske USD eksponering, hvilket vi også har gjort i april. Eksponeringen er reduceret med 6 % fra 49 % til 43 %.
Månedsrapportering
April og kommende maj måneds rapport i Vision Fund vil være de sidste i rækken, da Vision Fund i juni fusioneres med AC Global.
Månedsrapporterne for AC Global bør derfor læses fremadrettet, og specielt i maj. Rapporten byder på nyheder, da vi netop har foretaget den lidt større årlige analyse af flere hundrede kandidater til porteføljen. Ofte medfører dette arbejde, at nye stærke aktier identificeres, og giver fornyelse til sammensætningen i vores aktieportefølje.
Bristol Myers Squibb
Er et globalt biofarmaceutisk selskab, og er en førende amerikansk medicinalvirksomhed, der udvikler innovative lægemidler til behandling af bl.a. kræft, hjerte-kar-sygdomme og autoimmune lidelser. Blandt deres kendte produkter er Opdivo, Eliquis og Yervoy. Virksomheden har en global tilstedeværelse samt over 34.000 ansatte. Den årlige omsætning på ca. USD 44 mia. Selskabet står over for patentudløb på flere produkter, men har en bred pipeline og et godt cash flow. Og selskabet er børsnoteret i USA, som en del af både S&P 100 og S&P 500.
Godt regnskab – på trods af nye produkter i udvikling drillede og kostede på kursen
Det nye lægemiddel Cobenfy skuffede i et vigtig fase 3-studie, og Camzyos levede heller ikke op til forventningerne i en hjerte-studie, hvilket lagde pres på aktien i starten af måneden. Aktien falder umiddelbart 6 %.
Til gengæld var der gode tal fra Q1 regnskab. Regnskabet viste fremgang, samt fokus på vækst. Det amerikanske biofarma selskab Bristol Myers Squibb (BMY) leverede et pænt regnskab for Q1, der blev offentliggjort den 24. april, og viste både højere omsætning og indtjening end forventet. Regnskabet førte til en opjustering af forventningerne til hele året, og der var fremgang i nøgleprodukter som Opdivo og Yervoy.
Selskabet er solidt finansielt med stærke indtjeningsbidrag fra kerneprodukter og stabile udbytter, hvilket gør aktien attraktiv for langsigtede investorer med fokus på udbytte.
Yderligere positive nyheder var, at selskabet vandt en vigtig retssag om patent på kræftmidlet Pomalyst.
Når vi vælger at medtage nedenstående graf, er det for at illustrere at faldet for måneden sker inden det relativt pæne regnskab den 24. april. Med det in mente, har vi en forventning om at aktien igen vil stige.
Hos Advice Capital vurderer vi, at “BMY fortsat er en fornuftig investering”, og at månedens kursfald er lidt overgjort.
Dürr AG
En tysk industrikoncern med fokus på automatisering
Dürr AG (DUE) er en førende tysk producent af industrielle løsninger til især bil- og møbelindustrien. Virksomheden leverer robotteknologi, malersystemer og bæredygtige renseløsninger til nogle af verdens største produktionsvirksomheder. Med stærk eksponering mod automatisering, og grøn teknologi følger vi i Advice Capital Dürr, som er en interessant spiller i den industrielle omstilling.
Dürr har netop modtaget PACE Pilot Award 2025 for sit nye malerboks-koncept, EcoProBooth, der kan reducere energiforbruget med op til 80 % i bilproduktion.
I april modtog Dürr PACE Pilot Award 2025 for deres nye malerkabine, EcoProBooth, som reducerer energiforbruget med op til 80 % og bidrager til markante CO₂-reduktioner i bilproduktionen. Derudover blev deres Oxi.X RE-system taget i brug hos Orafol Europe til effektiv rensning af luften ved deres produktion. Selskabet fastholdt udbyttet på €0,70 pr. aktie, hvilket understregede en stabil finansiel position, og fokus på bæredygtige løsninger. Duerr AG, fald 10,3 %, andel 5,6 %.
Blandt vores top 5 positioner i porteføljen finder du følgende aktier
Vicore Pharma Holding AB + 17,9 %
Genuine Parts Company – 1,3 %
Bristol Meyer Squibb -17,7 %
Duerr AG – 10,3 %
Estee Lauder – 9,2 %
Vicore Pharma Holding AB
Vicore er et svensk biotekselskab med fokus på sjældne lungesygdomme, som idiopatisk pulmonal fibrose. Selskabet arbejder med en innovativ tilgang via AT2-receptorens virkning. Som klinisk fase-selskab er der høj risiko, men også betydeligt potentiale ved positive forsøgsresultater.
Vægtning af positioner
Med en vægtning fra 3,9 % til 9,8 % udgør de 10 største positioner 55,9 % af Advice Capital Vision porteføljen, mens de resterende 44,1 % udgøres af 15 aktier inklusive en beholdning af kontanter på godt 6,2 %.
Den gennemsnitlige vægt af porteføljens top 10 positioner er 5,6 %, mens den gennemsnitlige vægt af 15 aktiepositioner udenfor top 10 kan opgøres til godt 2,5 %.
Bedste aktier i april måned:
Højeste afkast blandt top 10 aktierne var Amylyx Pharmaceuticals Inc med 44,4 %, som uddybes i Biotech rapporten.
Udenfor top 10 positionerne var Netcompany Group A/S den aktie, der klarede sig bedst med et afkast på 14,7 %.
Dårligst aktie i april måned:
Albemarble Corp. blev den svageste aktie i marts med et fald på 18,7 %.
Albemarle Corp. blev månedens svageste aktie med et fald på 18,7 %. Faldet skyldes primært fortsat pres på litium priserne, samt usikkerhed omkring efterspørgslen i bilindustrien.
Fusion med afdeling Global
Vi kan med glæde meddele, at Finanstilsynet har godkendt fusionen af Afdeling Advice Capital Vision Fund (ophørende), og Afdeling Advice Capital Global (fortsættende) i Investeringsforeningen IA Invest.
Fusionen vil derfor blive gennemført i overensstemmelse med den af generalforsamlingen vedtagne fusionsplan med opgørelsestidspunkt den 13. juni 2025, og ombytningsdag den 18. juni 2025.
Advice Capital er i dag investeringsrådgiver på bla. Vision Fund og Advice Capital Global, som fusioneres. Den fortsættende investeringsforeningsafdeling er:
Advice Capital Global, (IAIACG), DK0060696656
På den kommende generalforsamling indstilles der til, at IA Invest Advice Capital Vision Fund (IAIACVF), ISIN DK0061813177 fusioneer med IA Invest Advice Capital Global (IAIACG), DK0060696656, hvor IA Invest Advice Capital Global er den fortsættende afdeling.
Global har de senere år klaret sig bedre end Vision Fund. Global følger en systematisk udvælgelsesproces i udgangspunktet, og suppleres med få men ofte større positioner, der skabes af Lars Fetterlein og indsigtsfulde porteføljemanager omkring ham. Disse stock pick strategier vurderes at være særdeles værdiskabende for investorerne.
Afkastet i de 2 fonde de seneste år er følgende:
I Advice Capital Vision Fund var afkast for året 2024 på + 17,4 %
I Advice Capital Vision Fund var afkast for året 2023 på + 10,5 %
I Advice Capital Global var afkastet for året 2024 på + 21,2 %
I Advice Capital Global var afkastet for året 2023 på + 18,7 %
Afkastet i afdelingen IA Invest Advice Capital Global er – 7,4 % for året til sammenligning med et afkast på – 8,2 % i Vision Fund.
De bedste strategier fra Vision Fund universet såsom digitalisering, bæredygtighed, urbanisering samt sundhed fortsætter i Global. Vision Funds GARP strategi, dvs. ”Growth at a reasonable price” anvendes fremadrettet i udvalgte vækst trends.
Umiddelbart efter fusionen sammenlægges porteføljeselskaberne, og der sker en nuanceret vurdering af hvilke selskaber som skal fortsætte.
Når fusionen administrativt er gennemført, konverteres dine beviser i Vision Fund til beviser i afdelingen Advice Capital Global. Hvor mange beviser du modtager ved konverteringen afhænger af værdien af din investering på skæringsdatoen, og du vil naturligvis modtage nye beviser for den samme værdi, som du havde i Vision Fund.
Konvertering af beviser gennemføres den 18. juni 2025 og processen kører automatisk, herunder beregningen af, hvor mange nye beviser du vil modtage.
Ring hvis du har spørgsmål
Har du spørgsmål omkring investeringen eller fusionen, er du velkommen til at kontakte Advice Capital på hovednummer + 45 3930 6080. Du kan også kontakte Managing Partner, Lars Fetterlein direkte på mobil +45 2216 4081 eller mail lf@advicecapital.dk.
Køb dig ind i investeringsforeningen
Vil du øge din position eller være medinvestor ?
Investeringsforeningen Advice Capital Vision Fund er børsnoteret og kan købes i din netbank på hverdage mellem kl. 10:00 – 16:50 ved at søge på ”short name” :
IAIACVF
Eller direkte på ISIN-koden:
DK0061813177
Der er ikke nogen minimumsgrænse på din investering hos Advice Capital Vision Fund
Tidligere månedsrapporter er tilgængelige via hjemmesiden, www.advicecapital.dk
Grundet den planlagte fusion med søster investeringsforeningen, AI Invest, Advice Capital Global anbefales det at nye investorer at køb direkte ind i den fortsættende investeringsforening som følger:
IA Advice Capital Global
IAIACG eller direkte på ISIN-koden:
DK0060696656
På vegne af Team Advice ønskes god læselyst
Managing Partner, Lars Fetterlein, Mobil 2216 4081